Symptomer På Hormonelle Ubalancer

Symptomerne kan give et fingerpeg om, hvilke ubalancer du eventuelt har, og om der er for meget eller for lidt af et bestemt hormon.

Gør du noget ved det i tide, kan du undgå, at det udvikler sig til egentlig sygdom.

Progesteron

Progesteron blev tidligere betragtet som et “kønshormon”, der kun havde betydning for kvinders graviditet. Men mange års forskning har vist, at progesteron er et vigtigt hormon for både mænd og kvinder. Progesteron støtter og stimulerer andre hormonproducerende kirtler. Det vedligeholder nervesystemet og kredsløbet. Progesteron modvirker også de skader, som for meget østradiol skaber i kroppen – og modvirker skader forårsaget af fremmedøstrogener.

Her kan du se en oversigt over, hvad mangel på progesteron kan føre til. Listen er omfattende, fordi progesteron udfører mange funktioner i vores krop. Dem kan du læse meget mere om i bogen Naturlig hormonterapi. Se også artiklerne om progesteron her på NHTnu.

Kroppens eget progesteron skal ikke forveksles med de patenterede “progestiner” som Provera og Mirena. De bruges som erstatning for progesteron, men kan ikke udføre de samme funktioner. Se artiklen Hvad er naturlige hormoner?

 

Østrogener

Der findes flere forskellige østrogener, og de har forskellig virkning. Det kan du læse mere om i artiklen De 3 østrogener – den dovne, den farlige og den flittige. Særlig vigtig er forskellen mellem østradiol og østriol. Forskningen har vist, at østriol ofte kan løse problemer med østrogenmangel – og vel at mærke kan gøre det uden den øgede kræftrisiko, som eksisterer med østradiol. Desværre er østradiol stadig det foretrukne østrogen, når der skal gives hormonbehandling i overgangsalderen. Det kan du læse mere om i artiklen Østrogenmyten styrer.

For meget østradiol i kroppen i forhold til progesteron forekommer især hos kvinder fra midten af 30’erne, hvor produktionen af progesteron begynder at falde. Men de hormonforstyrrende stoffer, som generelt har østrogen-virkning, giver også problemer for mænd. Du kan se typiske symptomer her.

 

Symptomer på for meget østradiol:

Begge køn
vægtstigning på grund af øget lagring af fedt
væskeophobninger
ustabilt blodsukker
depressioner
hovedpine, migræne
problemer med korttidshukommelsen
problemer med stofskiftet
humørsvingninger
hævelser (hævede ankler, hænder mm)
manglende lyst til sex
risiko for blodpropper
øget risiko for kræft, især brystkræft og livmoderkræft

Kvinder
smerter i brysterne
cyster i brysterne, æggestokkene og andre steder
myomer/fibromer
kraftige, langvarige eller smertefulde blødninger
Mænd
Tendens til bryster

Visse symptomer tyder specifikt på østriol-mangel, ikke østradiol-mangel. Østriol vedligeholder slimhinderne og bør derfor være førstevalg ved såkaldt vaginal atrofi – læs denne artikel på NHTnu. Slimhinderne har bl.a. til formål at filtrere urenheder, som vi modtager udefra, og derfor har vi slimhinder i alle kropsfunktioner, der skal bearbejde ting, der kommer udefra. Munden, øjnene, ørerne, næsen, halsen, tarmen og for kvinder: skeden.  Østriol er også det primære hormon, når det handler om at vedligeholde blæren.

 

Symptomer på østriol-mangel:

tørre slimhinder – det kan være i skeden, munden, halsen, næsen, øjnene eller andre steder
blæreproblemer:
nervøs blære, problemer med at holde sig ret længe ad gangen
hyppige blærebetændelser
inkontinens
Desuden kan der være problemer fra slimhinderne i ørerne eller indre organer, hvilket giver:
svimmelhed og tinnitus
mave-tarmproblemer
problemer med luftvejene og lungerne

Cortisol

Cortisol er et såkaldt stress-hormon, hvor produktionen stiger i stressede situationer. Hvis man er stresset i lang tid, kan det føre til kronisk høje niveauer af cortisol, og det er en belastning for kroppen. Kronisk høje niveauer af cortisol skader hjernen, belaster immunforsvaret og stofskiftet og fører til nedbrydning af væv overalt i kroppen.
Efter lang tid med et for højt stressniveau, kan binyrerne blive så overbelastede, at de ikke længere kan producere tilstrækkelige mængder af cortisol, og så opstår der cortisol-mangel. Resultatet er, hvad der ofte betegnes som “udbrændthed.” Se mere i artiklerne om stress på NHTnu.
psykisk ustabilitet, vrede og irritabilitet
problemer med stofskiftet
vægtstigning (især på maven)
depression, tristhed, nedtrykthed
udmattelse
muskelsvaghed
dårligt immunforsvar
for lavt stofskifte
vægtstigning

Testosteron

Testosteron er det hormon, der giver mandlige karakteristika, men det er også et hormon, som er vigtigt for kvinder i små mængder.

Symptomer på for meget testosteron:

øget aggressivitet
for meget hårvækst, f.eks. i ansigtet eller på arme og ben
hårtab fra issen
uren hud/acne

Symptomer på for lidt testosteron:

slappe muskler og svage knogler
mangel på selvtillid, udholdenhed og energi
tab af sexlyst

Kilde

 

Øvrige hormoner som indgår i laboratorietesten er DHEA og pregnenolon.

 

Litteratur:

Jeg anbefaler varmt, at du læser bogen “Naturlig hormonterapi”  og/eller

“Kvinde – kend dine hormoner”,

af Anette Paulin.