Hormonerne er afhængige af en lang række vitaminer og mineraler. Uden dem kan de slet ikke dannes – og uden dem kan kroppen ikke udføre de vigtige ordrer, som hormonerne giver til cellerne.

Kroppen er et øko-system, hvor alle processer hænger sammen. Det ser man ikke mindst, når man dykker ned i hormonernes verden og kigger på samspillet mellem hormoner og næringsstoffer. Kroppens egne hormoner har det nemlig ligesom os – de har brug for vitaminer, mineraler og en næringsrig kost, hvis de skal fungere optimalt.

Et hormon bliver født
Hormoner produceres i væv og kirtler overalt i kroppen, og til produktionen er der brug for både vitaminer og mineraler. Binyrerne og æggestokkene bidrager med en stor del af de vigtige steroidhormoner, blandt andet østrogener og progesteron, og det kræver C-vitamin og magnesium. Binyrerne er sammen med hjernen det område i kroppen, som indeholder den største koncentration af C-vitamin – det er, som om kroppen vil sikre sig, at der er rigeligt med ”føde” til de hormoner, der skal dannes.

I binyrerne dannes også de to stress-hormoner adrenalin og cortisol, og det er en af grundene til, at man kan have brug for ekstra C-vitamin i stressede perioder, for når produktionen kører på højtryk, bliver der forbrugt store mængder C-vitamin, og så stiger behovet.

Skjoldbruskkirtlen danner stofskiftehormoner, og det kræver jod samt en aminosyre, der hedder tyrosin. Hvis et af disse stoffer mangler, kan kroppen ikke danne stofskiftehormoner. Også her kan en stresset periode skabe mangler, for tyrosin bruges også til at danne adrenalin, og kroppen prioriterer altid dannelsen af ”flygt-eller-kæmp”-hormonerne, for den ser det som et spørgsmål om liv og død. Derfor vil tyrosin blive brugt til at danne adrenalin i stedet for stofskiftehormoner – og det er en af grundene til, at et højt stressniveau sænker stofskiftet.

Det stofskiftehormon, som dannes af skjoldbruskkirtlen, hedder T4. Det er et passivt hormon, som skal laves om til det aktive hormon T3, hvis der skal ske noget som helst, og det kræver selen. De enzymer, deiodinaserne, som omdanner T4 til T3, er nemlig selenbaserede, så uden selen kan de ikke udføre deres opgave. Hører du til dem, der har symptomer på lavt stofskifte eller har problemer med at omdanne T4 til T3 (niveauerne kan du få målt hos din læge), så kan forklaringen altså være noget så enkelt som mangel på selen. Sammenhængen mellem selenmangel og lavt stofskifte er efterhånden godt afdækket af forskerne.

Når cellerne mister hørelsen
Hormoner er budbringere. De transporteres med blodet ud til cellerne for at fortælle cellerne, hvad de skal gøre. Det er deres eneste formål her i livet. Så det kan blive et trist og ensomt liv, hvis cellerne ikke hører efter – hvis de ikke tager imod budskaberne – eller slet ikke er i stand til at udføre ordren.

Kroppens celler er forsynet med receptorer, der skal tage imod budskaberne fra de forskellige hormoner. Disse receptorer kan man kalde cellens ”ører”, og ligesom vi kan gå hen og blive tunghøre eller helt miste hørelsen, så kan cellens receptorer blive ”sløve” eller blive helt blokerede, så cellen ikke kan høre, hvad hormonerne siger. Det sker f.eks., hvis vi indtager syntetiske ”hormoner” – hormonlignende præparater, der kopierer nogle egenskaber fra kroppens egne hormoner, men som udsender andre signaler, sådan som de bl.a. findes i p-piller. Det syntetiske progestin i en p-pille vil ”sætte sig” på cellens receptor, så kroppens eget progesteron ikke kan komme igennem med sine budskaber. Kroppen vil begynde at få symptomer på progesteronmangel (når det gælder p-piller også på grund af den manglende ægløsning), og hvis man i den situation får et tilskud af naturligt progesteron for at udbedre manglen, vil det ikke være til nogen nytte, for cellerne kan ikke høre, hvad progesteronet siger. Det syntetiske progestin har overtaget progesteron-receptorerne, men udsender vel at mærke nogle ganske andre budskaber end progesteron – en slags ”ulv i fåreklæder”.

Artikel: Progesteron-resistens – hvad er fakta?

At holde cellens receptorer i god form er selvsagt vigtigt, hvis cellerne skal opfange hormonernes budskaber. Også her spiller næringsstoffer en stor rolle. Receptorerne er en del af cellemembranen, som for en stor del består af fedt. At holde den i god stand handler om at indtage de rigtige typer af fedt i balanceret mængde med vægt på flerumættede fedtsyrer, ikke mindst Omega3. Det holder membranen smidig og gennemtrængelig – og er med til at sikre cellen en skarp hørelse.

Når byggestenene mangler
Progesteron er et hormon, der har ansvar for en lang række vigtige funktioner i vores krop – blandt andet er det involveret i at opbygge knoglevæv. Det er altså et hormon, som fortæller cellerne, at nu skal der opbygges knoglemasse. Men for at kunne udføre ordren, har cellerne brug for byggesten.

Video: Så vigtigt er progesteron

Ligesom en murer ikke kan bygge et hus uden mursten, uanset hvor højt byggelederen råber, så kan cellerne ikke opbygge knoglemasse ved hjælp af progesteron uden at have materialerne til rådighed. Det kræver magnesium og calcium og en række andre vitaminer og mineraler. Hvis disse næringsstoffer ikke er til stede, så må cellerne enten opgive forehavendet – eller de må ”stjæle” næringsstofferne fra andre områder i kroppen, som så kommer til at mangle dem.

Det betyder så også, at et tilskud af naturlige hormoner kan øge behovet for næringsstoffer. Hvis niveauerne af et eller flere hormoner har været lave igennem lang tid, kan kroppen have vænnet sig til det lave aktivitetsniveau, og i den situation mærker man ikke, at man faktisk mangler vigtige næringsstoffer. Kroppen bruger måske ikke så meget magnesium og calcium, som den normalt ville gøre, fordi der ikke bliver opbygget knoglevæv. Men i det øjeblik, man begynder på et tilskud, så vil de naturlige hormoner straks gå i gang med alle de aktiviteter, som kroppens hormoner normalt udfører, og når byggeaktiviteten stiger – ja, så vil man pludselig for alvor mangle magnesium og calcium, og mangelsymptomerne vil komme op til overfladen. Hvis man i forvejen spiser sundt og tager kosttilskud, vil man ikke opleve, at man pludselig skal øge indtaget væsentligt. Men der er altid grund til at være opmærksom på mangelsymptomer, for i vores moderne verden er vi faktisk mere udsat end tidligere for at mangle de byggesten, som hormonerne er afhængige af.

• Et højt stressniveau kræver øgede mængder af C-vitamin og magnesium. En stresset periode kan betyde, at vi mister halvdelen af vores magnesiumdepot – og det bliver taget fra knoglerne. Hvis vi ikke sørger for at få fyldt op igen, medfører det knogleskørhed.
• Belastning med tungmetaller fra sprøjtegifte, vaccinationer, tandfyldninger osv. kræver store mængder selen til udrensning – i et land, hvor jorden i forvejen er fattig på selen.
• Jod skal i stigende grad bruges for at transportere skadelige stoffer som fluor og brom ud af kroppen – stoffer, som vi indtager fra vandafvisende emballage og indånder i form af bromerede flammehæmmere fra elektronik.

Samtidig viser forskningen, at næringsværdien i vores fødevarer er faldet støt igennem de sidste mange år. De stoffer, jeg har valgt som eksempler her, er, som vi har set, ikke alene nødvendige byggesten, når cellerne skal udføre deres opgaver – de er også nødvendige for, at hormonerne overhovedet kan dannes. Ved en genopretning af hormonbalancen er det derfor vigtigt, at man ser på helheden, på hele øko-systemet. Ikke kun på hormonerne, men også på alle de næringsstoffer, som skal sørge for, at hormonerne har det godt!